
På denne hyggelige aften forkæler vi vores gæster med en dejlig anretning.
Oplev en inspirerende aften for kvinder i alle aldre, med hygge og forkælelse i en afslappet atmosfære. Drikkevarekuponer til vin og/eller sodavand købes i receptionen ved ankomsten.
I løbet af aftenen vil der være mulighed for at benytte badstuens faciliteter som relaxbassin, salt- og duftbassin, saunaer og dampbad. Der er ligeledes mulighed for at opleve den fantastiske udsigt til Slotssøen og Koldinghus fra spaen på den udendørs terrasse. Der vil køre saunagus i løbet af aftenen, som man frit kan deltage i. Atmosfæren er rigtig hyggelig, så inviter din mor, veninde eller gode kollega med til en uforglemmelig aften.
Varighed:
Fra kl. 19.00 til kl. 23.00
(opkald af vandet kl. 22.30)
Pris:
Kr. 575,- pr. person.
Billetten inkluderer mad og en 15 minutters behandling i badstuen.